Ingefær
Ved fordøjelsesbesvær og lever- og galdelidelser.
Pulveriseret ingefær har antiemetisk effekt og anvendes til forebyggelse af transportsyge.
Ingefær er en flerårig, meterhøj tropisk urt. Ingefær kendes ikke vildtvoksende, den har siden oldtiden været dyrket i Indien og Kina, og i dag dyrkes den i de fleste tropiske lande. Handelsvaren, der kan være helt eller delvis skrællet, kommer fra Kina (80%), Vestafrika og Sydøstasien.
Indholdsstoffer:
Jordstænglerne indeholder bittert smagende stoffer, gingeroler og shogaoler, og æterisk olie. Sammensætningen af den æteriske olie og af gingerolerne og shogaolerne varierer alt efter den geografiske oprindelse.
Hvordan virker ingefær på gigt?
Forskere i Odense har vist, at ingefær hæmmer et enzym, der sætter gang i produktionen af prostaglandiner. Muligvis hæmmer ingefær også dannelsen af andre stoffer i organismen, som sammen med prostaglandinerne er skyld i mange former for gigt. Man mener, at denne dobbeltvirkning er forklaringen på, at gigtpatienter oplever en forbedring af deres tilstand.
Laboratorieforsøg har vist:
at ingefær har den samme virkning på celler og særligt de processer, der foregår i cellerne, som gigtmedicin har. En dansk fabrikant af piller med ingefærekstrakt (sælges under handelsnavnet Zingiberin) har sponsoreret en videnskabelig undersøgelse for at belyse ingefærs virkning ved slidgigt. Resultaterne af denne undersøgelse har indtil videre kun været offentliggjort i forbindelse med en kongres. Konklusionen på undersøgelserne er dog ret entydig, nemlig at ingefær har en smertelindrende effekt på patienter med slidgigt, og at behovet for egentlig gigtmedicin kan reduceres, når der samtidig gives ingefær. Den eneste bivirkning er kvalme, som enkelte patienter klager over.
Duft: Stærk, varm, sød og træagtig
Fysisk:
Forbedre dårligt kredsløb
Er effektiv som smerte lindrer ved ledegigt, slidgigt eller muskelsmerter.
Udrenser mælkesyre fra musklerne.
Ingefær afhjælper kvalme, transportsyge, fordøjelsesbesvær, smerte og diare
Ingefær kan bruges til lindring af morgenkvalme under graviditet (indåndes)
Dens styrkelse af immunforsvaret gør den til et forebyggende middel mod forkølelse, ondt i halsen og slimhinde problemer
Udtørrer overskydende fugt ved slim og løbende næse, og lindrer halsbetændelse og blærebetændelse
Nyttig ved ødem og gigt, hvor der er behov for varme
Brugt under massage eller på kompres gavner den ved muskelsmerter herunder kramper, og mod forstuvninger og forstrækning specielt i ryggen
Psykisk:
Anbefales til personer, som har klare planer og gode intentioner, men som mangler den personlige handlekraft og optimisme til at føre tingene ud i livet. Der er ofte talen om en tendens til at tvivle på sig selv, og vente på at andre skubber på.
Til personer som føler sig uden kontakt med deres fysiske krop og holder sig på afstand af livsbekræftende aktiviteter, de kan også have en lav seksuel lyst
Følelsesmæssigt beroligende, varmende og opløftende
Kan skærpe sanserne og forbedre hukommelsen
Stærk nervestyrkende middel, der er godt ved overtræthed, specielt kombineret med andre olier
Bemærk:
Ingefær olie skal anvendes med måde, idet høje koncentrationer kan forårsage hud irritation max. 2 dråber i en massage blanding.